Om mig

Uddannelser og ansættelser:

Billedkunstner fra Århus Kunstakademi.

Ergoterapeut med arbejdsområde indenfor psykiatrien

Akademisk overbygning i Expressive arts therapy fra USA – (som vi herhjemme kalder kunstterapi).

Jeg har arbejdet i forskellige psykiatriske institutioner og har blandt andet brugt kunstterapi/skabende udtryksformer som et af mine arbejdsredskaber. Både individuelt og i grupper.

Jeg har været fastansat underviser på Social- og Sundhedsskoler i fem år, hvor jeg underviste i psykiatri og psykologi.

Min sidste arbejdsplads var Center for Mental Sundhed i Odense Kommune hvor jeg primært udfoldede hele det område der handler om ”Kunst & Kultur og mental sundhed” – som nogle kommuner i landet nu bruger som ”Kultur på recept” til deres langtidssygemeldte borgere.

Har siddet i bestyrelsen for Bedre Psykiatri Odense og var i den periode Bedre Psykiatris repræsentant i Odense Kommunes Psykiatriråd.

Private projekter:

Har afholdt kurser i ”Dagbogsskriveri”.

Har afholdt kurser i ”Kreative processer og dæmonerne du møder undervejs”.

Har udgivet lyrik i Hvedekorn to gange – og blev nomineret til prisen som ”Årets Skovhuslyriker”.

Har i forbindelse med mine udstillinger af malerier og tegninger skrevet prosatekster til kataloger.

Har skrevet tekster og dagbog/journal næsten dagligt i mange, mange år.

Laver workshops med forskellige kreative/kunstneriske udtryksformer, hvor der er fokus på at gøre personlige erkendelser via det kreative arbejde.