DET HVIDE LÆRRED
Er du én af dem, der har stået fortabt og kigget på det hvide lærred eller det hvide papir foran dig, uden at ane hvad du skulle lave? Måske har du været på kursus, hvor underviseren er færdig med at introducere, og han eller hun nu overlader det til dig selv at gå i gang. Alt ligger åbent foran dig, og du er fri til at kaste dig ud i det. Og med frustration og en snert af fortvivlelse mærker du, hvor overvældende det er, og at du er tom for ideer.
Det samme kan ske derhjemme. Du har lyst til at tegne og male og sætter dig en aften med en nyindkøbt skitsebog og farver og får måske også lavet noget, du er tilfreds med. Men det er svært at holde gejsten oppe, fordi du mangler inspiration og gode ideer.
Denne blog er til dig, der trænger til at få boostet din kreativitet. Dig, der måske er gået lidt i stå, eller dig, der ikke rigtig kan finde ud af, hvad du skal lave. Dig, der ikke kan holde dig fra farverne, men måske har svært ved at holde glæden ved at skabe oppe.
Der findes et utal af kurser i det tekniske og håndværksmæssige omkring det at lave et billede. Dygtige kunstnere og lærere underviser i lys/skygge, komposition, perspektiv, farvelære etc., ofte med udgangspunkt i den enkelte kursists billede. Og det kommer der fine billeder ud af. Men, det har ofte slået mig, hvor lidt fokus der er på selve ideudviklingen og den kreative proces. Det vil jeg forsøge at råde bod på.
Jeg vil vende tingene lidt på hovedet og udelukkende fokusere på den kreative proces som det vigtigste. Det tekniske og håndværksmæssige må du lære andre steder. Denne blog handler udelukkende om, hvordan du opbygger en brønd fyldt med inspiration, som du kan dykke ned i. Jeg vil lære dig lidt om den kreative proces, så du kan give dig selv de bedste betingelser, og så du ved, hvad du kan forvente dig i skabelsesprocessen.
Alle opgaverne er illustreret med et eksempel på, hvordan den kan udføres. Det er udelukkende for at vise dig én måde at løse dem på. Du skal gøre det på din måde.
Jeg håber, at bloggen kan være med til, at du bliver bevidst om, hvad du selv kan gøre for at opbygge dit eget indre reservoir af ideer. Og jeg håber, at bloggen dermed vil hjælpe dig over den angst for det hvide lærred, som nogle gange kan ramme os.
SKAB DIT EGET ARBEJDSMILJØ
Du er nødt til at have et sted, der er dit eget, hvis du vil lave kunst. Det er meget enkelt og meget afgørende. Amerikanske film har skabt et billede af det perfekte kunstnerliv: Store, rå rum i en nedlagt fabrik med masser af plads fyldt med lærreder der står rundt omkring i deres forskellige faser i processen, masser af store spande med maling og så lige en dobbeltseng midt i det hele og noget der ligner et køkken ovre i det ene hjørne med et spisebord. Det er meget langt fra virkeligheden. I virkeligheden bruger vi den plads, vi har til rådighed omkring os i huset eller i lejligheden. Hvis vi er heldige, bruger vi kælderværelser, loftsrum, garagen og udhuse. Men mindre kan også gøre det.
Find din plads
Du skal have et rum eller et hjørne, der er dit alene, hvor det kun er dig, der roder og regerer. Det nytter ikke, hvis du skal vente på, at familien bliver færdige med at spise, får ryddet op og tørret spisebordet af, før du kan gå i gang. Det er vigtigt, at du har dit eget.
Især kvinder kan nogle gange have svært ved at tage den plads de har brug for, og lader gerne mand og børn få så meget plads, de har brug for, for derefter at tage det der bliver tilbage. Hvis du er en af dem, så beslut dig for, at skabe den plads du skal have.
Tag dig selv alvorligt og skab respekt
Det er ikke sikkert, at du bor på en måde, så du kan tage et helt rum i brug udelukkende til dig og dine udfoldelser. Det kan være, du må klare dig med mindre. Men tag dig selv så alvorligt, at du som minimum får dit eget lille hjørne, som udelukkende er dit. Børnene har sikkert allerede områder eller værelser, der er deres, og de må henvises dertil. Det er god læring for dem, at du forlanger respekt, for det der er dit, og at de kan se, at du tager dine kunstneriske udfoldelser alvorligt ved at trække nogle tydelige grænser. Lav dine egne regler og hold dem, så vil andre også respektere dem.
Indret dig på dine præmisser
Nogen gange er vi slemme til at indrette os, så vi altid er klar til at modtage gæster, selvom vi kun har gæster højst 5-10 procent af tiden. Vi kunne vende den rundt og indrette os på en måde, så vi tilgodeser vores egne behov først og fremmest. Det kan være, gæsterne vil blive inspirerede til selv at få lyst til at komme i gang, når de træder ind i din lejlighed, der mere ligner et atelier end en stadsstue. I hvert fald kan de se, at det er dig, der bor der, og at du har gang i dine egne aktiviteter.
Kunst i fællesskaber
Man kan også leje sig ind i et atelierfællesskab sammen med andre kunstudøvere. Det vigtigste er, at du får et sted uden udefrakommende forstyrrelser, hvor du i ro og fred kan arbejde med dine ting, og hvor du kan efterlade det hele, uden at andre piller ved det.
Fyld rummet med inspiration
Indret dig i en atmosfære, der virker stimulerende på udviklingen af ideer og tanker. Sørg for at have ting omkring dig der har fanget din opmærksomhed og har tændt din kreative/kunstneriske interesse – bøger, magasiner, udklip, postkort, fotografier – og ikke mindst dine egne frembringelser inklusive skitser og ting, du arbejder på lige nu.
Det korte af det lange er, at du er nødt til at skabe et miljø, der er befordrende for dit arbejde. Og du er nødt til at holde dig i gang for at kunne komme op med nye ideer. Det vender jeg tilbage til.
MATERIALER
Invester i de bedste materialer, du har råd til. Det kan godt være, at billige materialer tiltaler din pung, men den ekstra kvalitet, du kan forvente, ved at betale lidt mere, øger både fornøjelsen ved at skabe og det færdige visuelle resultat.
Det er dog ikke alt, der behøver at koste mange penge. Du kan male på alt. Det kræver bare lidt fantasi at finde noget, der kan blive en god baggrund for et maleri. Prøv at gå på opdagelse på loppemarkeder og se, om du kan finde noget, der vil være godt at male på – gamle telte, sække o. lign. Husk at grunde det, så holdbarheden forlænges.
Skitsebøger
Skitsebøger kan man ikke få for mange af. Jeg køber nogle billige, men absolut gode bøger, i Tiger-forretningerne. De fås i forskellige størrelser og har en udmærket kvalitet tegnepapir, som også kan bruges som skitsepapir til maling, flydende tusch etc. Hav dem altid i nærheden. Nogle kan lide, at bøgerne er en collage over tanker, inspiration og skitser. De bruger én bog til skitser, notater om udstillinger, til at skrive i om observationer, reaktioner og drømme. Andre vil have det adskilt, så én bog bruges til skitser og en anden til at skrive i. Uanset hvor mange bøger du bruger, opbygger du et arkiv af indtryk, som ender med at være en god forsikring mod at blive udtømt for ideer.
Lad være med at købe så dyre og fine bøger, at du føler dig tvunget til at lave noget helt usædvanligt godt i dem. Køb nogen, hvor du gerne må boltre dig uden censur. Giv dig selv det råderum. Vælg dine redskaber omhyggeligt, men ikke så omhyggeligt, at du bliver anspændt og handlingslammet eller tilbringer mere tid i forretningen end ved arbejdsbordet.
TRÆNING/DISCIPLIN
Kunstnere kan ikke læne sig op ad talent alene. Talent skal kultiveres gennem arbejde. Af de to muligheder, talent og vilje til at arbejde, er det den sidste, der spiller den største rolle i en kunstners udvikling.
Træningen er mål i sig selv
Forestil dig, at du ligger i sengen en morgen og pludselig får lyst til at løbe maraton. Der ved du godt, at du ikke kan vælte ud af sengen og trække i løbetøjet og gennemføre så langt et løb. Maratonløbere træner flere gange om ugen året rundt. Træningen er et mål og en fornøjelse i sig selv, men har også det langsigtede mål i sig, som er selve maratonløbet ude i fremtiden.
På samme måde kan du ikke ligge i sengen og drømme om at gå ind og lave et stort kunstværk, som kan hænge over din sofa. Ligesom løberne er du nødt til at være i den rette form, når du skal præstere – og jo mere du træner, des bedre bliver du. Du kan ikke sidde og vente på, at inspirationen og lysten indfinder sig af sig selv. Det gør den ikke sådan ud i det blå. Og slet ikke, hvis du ikke er i form. Du er nødt til at beslutte dig for at træne, selvom du ikke har lyst. Hvis du træner regelmæssigt, træner du bevidstheden til at skære igennem og ignorere din modstand. Og midt i det hele begynder du måske så småt at elske det. Måske begynder du at mærke tilfredsheden ved at overvinde din egen modstand og glæden ved skabe.
Faste arbejdstider
Så du er nødt til at komme ind i en rytme med en eller anden form for faste arbejdstider. Dit ego kan være meget kritisk og finde på mange bemærkelsesværdige modstandsteknikker, så det kan være, at det er godt for dig at tage dig selv i ed og lave nogle aftaler med dig selv. Nogle gange vil vores ego meget hellere bruge oceaner af tid på at sidde med en veninde på en café og psykologisere og diskutere vores modstand mod at gå i gang fremfor at bruge tiden og energien på at sætte sig ved arbejdsbordet. Hvis du har svært ved at afsætte tid til at tegne, så hav altid en skitsebog og en blyant hos dig, så du kan lave skitser hver dag. Brug ventetider til at lave skitser. Lav skitser af dine omgivelser, af din frokost, af dine kolleger eller af rummet du sidder i. Hurtige skitser, hvor du udelukkende tegner konturer, er bedre end slet ikke at få tegnet. Hvis du gør det til en vane, har du pludselig en fyldt skitsebog, som du kan dykke ned i og arbejde videre med.
Hvis du bliver ved med at udskyde dit behov for at udtrykke dig, så lav en fast ugentlig aftale med dig selv. Book det i din kalender som en aftale og giv den lige så stor prioritet som dine andre aftaler. Hvis du ikke tager det alvorligt, ender det med, at opvask og strygning er vigtigere end at tegne og male. Og det er det ikke. Du må gerne sige: ”Jeg kan ikke vaske op i aften, jeg skal tegne.”
Tyve minutter om dagen
Det vigtigste er at være i gang så meget som muligt. En anden måde at træne på er at beslutte sig for at tegne 20 minutter hver dag i en uge. Lav en kontrakt med dig selv. 20 minutter er ikke ret meget, det kan alle afse i løbet af en dag. Når ugen er gået, har du måske fået lavet mere, end du havde troet, og måske har du fået opbygget en vane, der gør, at du fortsætter med at afse 20 minutter hver dag til hurtige tegninger.
Én fuld skitsebog pr. måned
En tredje måde er, at du køber en skitsebog og beslutter dig for at fylde den i løbet af en måned. En fuld skitsebog på en måned er målet, uanset hvad du fylder i den. Hvis du så, når du nærmer dig slutningen af måneden, kun har fyldt fem sider, og der skal være firs ved månedens udgang, så ligger der en masse arbejde foran dig de næste dage.
Kunstgrupper
Der findes masser af skrivegrupper landet over, for folk der skriver. De mødes måske en gang om måneden og læser hinandens tekster. Det samme kan man gøre som tegner/maler. Hvis du har en eller flere venner, der også tegner og maler, så lav en aftale om, at I skal mødes én gang om måneden og gennemgå jeres skitser for hinanden. Det forpligter til at få lavet noget, du kan vise frem. Hvis du ikke kender nogen, der er interesseret i at være i en gruppe, så prøv at lave din egen med folk, du finder på de sociale medier. Du kan også derigennem finde én eller flere, som du kan tegne sammen med. Det at have faste aftaler sammen med andre er som regel en stor hjælp til at opbygge sin egen disciplin.
Hold dig varm ved hjælp af træning
Opgaverne i denne blog er din træning. Det er opvarmningen til, hvad du ellers måtte ønske at tegne/male. Selvom du kommer godt i gang med et billede, så hold ikke op med at træne. Ligesom løbere hver dag varmer op og laver strækøvelser, inden de løber, skal du holde dig varm gennem træningen – og træningen for dig er de hurtige skitser, dine daglige 20 minutter, eller hvad du nu beslutter dig for.
BLOKERINGER
Nogle gange sker det, at vi bliver blokerede og er ude af stand til at skabe noget. Det kan være, at du har presset dig selv for meget i for lang tid og trænger til en pause, hvor du fylder på i stedet for, at bruge af dine indre ressourcer. Giv dig selv fri. Måske er der en ny ide på vej. Måske er du i en slags svangerskab, hvor noget nyt er ved at udvikle sig inde i dig. Giv det lidt tid. Foretag dig noget, der fylder dig op igen. Gå på kunstudstillinger, gå lange ture, tag på udflugt – gør noget andet, end det du plejer. Lad det, der arbejder inde i dig, tage form, og vend så tilbage, når du igen er fyldt op med ideer og lyst til at gå i gang igen.
Små skridt
Når du så går i gang, så sig ikke: ”Jeg vil lave et billede til væggen i soveværelset” eller ”jeg vil lave 20 billeder, der skal udstilles om 6 måneder.” Den holdning lammer mere end den virker befordrende. Når du går i gang, så lad det være med den mindste forventning til dig selv. Som udgangspunkt er der ikke noget, der skal op at hænge på væggen, før det er færdigt. Det er en gave, hvis noget bliver så godt, at du får lyst til at hænge det op, det er ikke en selvfølge. På denne måde bliver du ikke skuffet.
Nogle gange er det godt at tænke på sig selv som begynder, hver gang man starter et nyt projekt. Der er ingen sikkerhed for at vi, fordi vi malede to gode billeder for tre måneder siden, vil kunne gøre det igen. Nogle gange må vi ydmygt vende tilbage til vores begynderbevidsthed og starte forfra igen.
Adskil skaberen og kunstkritikeren
Lad være med at presse dig selv til, at alt, hvad du laver, skal være en succes. Det eneste vigtige er, at du nyder processen med at lave det. Og lad være med at sammenligne dig med andre, sammenlign dét du laver nu, med dét du lavede tidligere. Lad være med at være kunstkritiker – mal eller tegn! Det er vigtigt, at du adskiller skaberen og kritikeren. Skaberen skal have frit spillerum til at ånde, udforske og udtrykke sig.
Luk munden på din indre kritiker
Hvis din indre kritikers stemme er for generende, og du blander den sammen med din skabende stemme, så sæt dig, og lad kritikeren få ordet et øjeblik. Skriv, hvad kritikeren siger som for eksempel: ”Du er et fjols. Du er talentløs. Hvem har sagt, at du kan male? Du er elendig. Du er værdiløs. Det er så grimt, det du laver” etc., etc. For hver negative sætning, du skriver, skal du skrive tre positive sætninger, der også passer om dig. ”Jeg har min helt egen streg. Mine billeder er unikke. Jeg har talent og vilje til at skabe.”
På den måde får du til sidst lukket munden på kritikeren. Styrk ikke dens magt ved at lytte til de tomme ord.
Kritiser ikke andre
Du skal også afholde dig fra at kritisere det, andre har lavet. Hvis du, når du ser en andens arbejder, tænker ”det kunne jeg have lavet bedre”, så gør det. Gå hjem og lav noget, der er bedre. Lad være med at give plads til kritikeren, uanset om den kritiserer dig selv eller andre. Den gør ikke noget godt. Jeg taler ikke her om den stemme, der undervejs i processen med at skabe et billede vejleder dig, når noget ikke virker, når der skal arbejdes med områder i billedet for at få det ønskede frem, eller når der skal gøres noget, for at få billedet til at hænge bedre sammen. Den del er konstruktiv og ikke destruktiv som den anden stemme.
Få ikke kritik af andre midt i processen
Nogle gange skal vi også passe på med at invitere kritikere ind og kommentere noget, der ikke er færdigt. At få kritik midt i en proces duer kun, hvis det ender med at være en hjælp til at komme videre. Andres meninger er som regel ikke noget, man kan bruge til noget – andet end at få poleret egoet, hvis de synes, det er godt, men selv det kan også nogle gange føles tomt og ikke særlig konstruktivt. Lad være med at vise dine billeder, før du er klar til det. Dæk dem over med tæpper, når du har besøg. Man kan ikke vurdere det endelige resultat midt i en proces.
IDEUDVIKLING
Kunstnere går ikke først ind i atelieret, når de ved, hvad de vil lave. Inspirationen kommer, mens du arbejder. Det dejlige ved at arbejde med kunst er, at jo mere du laver, des lettere er det at blive inspireret. Ideer genererer ideer.
Vær til stede
Inspiration betyder ”at indånde”. Det vil sige, at det er en aktiv proces. Du kan ikke bare sidde og vente på, at de gode ideer vælter ind. Du er nødt til at forholde dig aktivt til de indtryk, du får ved at være til stede og være i kontakt med dig selv. Du skal åbne dine sanser – se, lugt, mærk, fornem, føl, hvad der sker omkring dig.
Du er som en kompostbunke
Betragt dig selv som en kompostbunke, der består af oplevelser, der siver ned gennem bevidstheden og kroppen, og som derefter lagrer sig i dig. Det hele skal nedbrydes og omsættes, før det bliver til frugtbar jord. Alt det du ”ånder ind”, ryger ned i din kompost og beriger den proces, der er i gang.
Kompostbunken består af din personlighed og det liv, du har levet, og de erfaringer, du har gjort dig. Din helt personlige del er direkte anvendt sjældent interessant for andre end dig selv. Bemærk, at jeg skriver ”sjældent”, fordi jeg ikke vil afvise, at nogle kunstnere med succes kan bruge deres personlige stof direkte og ufordøjet. Hvis stoffet bliver nedbrudt i kompostbunken og omsat til noget andet, kan der ligge en guldgrube af materiale, som andre mennesker kan spejle sig i, uden at skulle forholde sig til din personlige historie, og uden at forbindelsen til dig er direkte synlig for øjet.
Berig din kompost
Vi er nødt til at blive ved med at berige vores kompostbunke og gøre den mere frugtbar. Det kommer ikke alt sammen på én gang. Det tager tid, og kompostens kvalitet afhænger af, hvad du putter i den, hvor meget du vander den og bearbejder den. Kompost skal endevendes og iltes for at frembringe den næring, der får alt til at blomstre. Pointen med at suge næring til sig er at give dine egne ideer en frugtbar jord at vokse i. Når du for eksempel løser nogle af de opgaver, der er i bloggen, putter du både noget i komposten og roder lidt rundt i den samtidig, fordi du tilfører noget udefra og bruger noget af dig selv på én gang. Og bliver du ved med det, begynder dine egne ideer at få ilt og næring nok til, at de spirer og bliver til levedygtige muligheder, du kan arbejde videre med.
Ideer udvikles langsomt i komposten
En ide er en respons på noget, vi har set eller fornemmet eller følt i den virkelige verden, i vores erindring, i vores fantasi eller i vores drømme. Når en ide popper op i os, er det måske i virkeligheden ikke noget, der sker pludseligt. Det kan være, at ideen har været længe undervejs og i årevis langsomt har udviklet sig i vores kompost, indtil den nu er klar til at blive realiseret.
Arbejd de gode ideer frem
Det, der inspirerer os, er altså de ting, vi sanser ude i verden, som vækker genklang i et eller andet, der allerede findes i vores personlige kompostbunke. Det gælder derfor om at have de kunstneriske antenner ude hele tiden, for du ved ikke, hvornår eller hvorfra du vil få en ide, du kan arbejde videre med.
Du kan ikke sidde i lænestolen og tænke en ide færdig. Du er nødt til at arbejde den frem. Lad være med at vente, til den perfekte ide dukker op. Nogle gange kan ideer, som du synes, er middelmådige ændre sig undervejs i arbejdet og ende med at give tilfredsstillende resultater. På den anden side kan du ikke presse noget frem, der ikke er parat. Det kan være en god ide at have flere ting i gang på samme tid. På den måde risikerer du ikke pludselig at blive ”arbejdsløs”, hvis du går i stå med et billede. Nogle gange krydsbefrugter tingene hinanden, og andre gange skal der gøres mange forsøg på at få noget frem. Det kan tage mange måneder eller år med at kredse om et emne, indtil det pludselig er klart og strømmer ud.
Overgiv dig til processen
At forstå denne proces vil være med til at opdyrke tålmodighed og accept af, at vi ikke altid kan styre alting. Nogle gange må vi overgive os til processen og se, hvor den bringer os hen. Sørg for at holde pauser, når du arbejder med et billede, hvor du giver dig tid til at lade tankerne tage på langfart. Det sker tit, at de gode indfald kommer, når vi i en arbejdsperiode tillader os at slappe helt af og tømme hovedet for tanker.
Tro på at du har noget værdifuldt at fortælle
Hvis vi i perioder er mere optaget af, hvad vi tror, andre forventer af os, fjerner vi os fra os selv, og så kommer de gode ideer sjældent. Vi må tro på, at vi har noget værdifuldt at fortælle. Det kan være, at det tager tid at få det forløst og realiseret, måske et helt liv. Men vi må starte et sted og betragte det, vi skaber, som trin i processen, hvor vi bid for bid finder ud af, hvad der gemmer sig i os. Det vigtigste er, at vi ikke giver magten til de stemmer indeni os, der gør os usikre, og fylder os med selvhad og frygt for talentløshed og fiasko.
Det kan give dig en følelse af kunstnerisk tryghed, for hvis du ikke er bange for stemmerne i dit indre, vil du ikke frygte kritikerne omkring dig.
Dit udtryk er unikt og originalt
Dit udtryk er unikt og originalt, fordi det kommer inde fra din helt personlige kompostbunke, som ikke ligner nogen andens. De ting, du skaber, kan derfor ikke sammenlignes med det, andre laver. Dine ideer har rod i noget i dig, som du ved hjælp af øvelse kan udtrykke på en måde, så det får en forløsende effekt på dig. Det sker, når vi mærker tilfredsheden brede sig i kroppen over det, vi har lavet. Der kan være andre mennesker, der har nogle af de samme elementer i deres kompostbunke, der ser noget genkendeligt i det, du har lavet. De bliver berørt af det, fordi det vækker nogle følelser i dem, som de enten godt kan lide eller ikke kan lide. Og så er der en stor gruppe, hvor du ikke rammer noget, fordi deres kompost er anderledes. De synes måske, det er kedeligt eller ligegyldigt, hvad du har lavet, men de har ikke mere ret end den første gruppe.
KOM I GANG
Mangler du færdigheder, så øv dig
Hvis du undervejs med opgaverne finder ud af, at du mangler tekniske færdigheder, er det umagen værd at gå tilbage til basis og lære noget mere om perspektiv, lys/skygge, komposition, farvelære, portrættegning etc. Der er mange måder at gribe det an på. Du kan tage én færdighed ad gangen, som du fordyber dig i, indtil du mestrer den. Derefter kan du gå videre til den næste. Du kan finde masser af bøger på biblioteket, der findes onlinekurser og aftenskolekurser.
Find nogle at dele det med
Hvis du mangler nogen at dele dine projekter med, så tilmeld dig eller opret en facebookgruppe. Brug gruppen aktivt, skriv med dem, få feedback på nogle af dine værker, mød nogle af dem, lav ting sammen, udstil sammen. Bliv på den måde en del af et stort netværk, hvor du kan tale kunst, diskutere ideer, give og få feedback, motivation og støtte. Brug også gruppen til at holde dig opdateret. Du er højst sandsynligt opdateret på de sidste biograffilm, og hvilken musik der er mest hot for tiden. Er du ligeså opdateret på, hvad tidens kunstnere fremstiller? Kig i gallerier, i bøger, i kunstmagasiner. Er der kunstudstillinger i en anden by, du vil se, så tag derhen.
GOD ARBEJDSLYST